Flueliner og forfang

Viser 1–24 af 46 resultater

Flueliner og Forfang

Når du har kig et på et fluehjul, skal du også have kig på flueline. Der findes et utal af typer af flueliner og forfang, de fire overordnede flueline kategorier er WF Flueliner, Skydeliner, Skydehoveder og forfang.

Der er ikke noget værre end at miste en fisk, pga. din flueline knækker eller går i kludder. Derfor har vi udvalgt de bedste flueliner og gjort dem tilgængelige for jer.

Derfor finder du et stort udvalg af flueliner fra Rio og Guideline. Netop flueliner fra ovenstående mærker er anerkendte mærker og kommer i en super god kvalitet. Rio flueliner kommer i en super god kvalitet og er et meget kendt produkt blandt flueliner. Det samme gælder Guideline flueliner, som også er super flueliner og meget kendt i branchen. Derudover laver Guideline også mange andre produkter til fluefiskeri, bl.a. fluestænger, fluehjul, waders og flueveste.

Hvad betyder og gør de forskellige typer af flueliner?

Som nævnt i afsnittet oppe over, findes der flere forskellige typer af flueliner. Hver flueline har hvert sit formål og derfor skifter fluefiskere ofte flueline afhængig af typen af fiskeri.

Vi vil her forklare forskellen på de forskellige flueliner og hvad de kan bruges til.

WF flueline
WF står for Weight Forward, hvilket betyder vægt foran – kort sagt. Hvilket betyder at vægten i denne flueline, er placeret i det forreste stykke af fluelinen. Derfor er WF flueliner nemme at kaste med og WF-linen giver en god kontrol over dit kast.
WF fluelinen kommer i tre densiteter, en densitet er linens evne til synke. De tre densiteter der findes, er flydende, intermediate og synkende. Så alt afhængig af hvor og hvordan du ønsker at fiske, skal du vælge den type af WF-line som passer til det.

Skydehoveder
Skydehoveder eller shootingheads, kært barn har mange navne – består af et hovede (skydehovede) og en skydeline (runningline). Et skydehovede har stor betydning for længden på dit kast og det er vigtigt, at skydehovedet passer til din fluestang.

Skydeline
En skydeline kaldes oftest ”runningline” og benyttes sammen med skydehoveder. Skydelinerne kommer igen i forskellige tykkelse og ”coatings” og de er enten flydende eller synkende. Udover at være flydende eller synkende, fungerer en skydeline også rengørende og er derfor essentiel i dit fluefiskeri.

Backing
Backing flueline er det som sidder inderst på spolen, når vi snakker fluefiskeri. Backing linerne er oftest tykkere liner, der kan holde til noget mere.

Hvor meget man skal sætte på, afhænger af typen af fiskeri – men det er mest almindeligt have mellem 50-200m backing line på.

Hvis du stadig er i tvivl om hvad du skal vælge, kan du altid kontakte os online eller i vores butik. Vores butik består af supererfarne og kvalificerede personale, der alle har praktisk erfaring og fluefisket i mange år.

Flueforfang
For at du kan fange fisk – må du have et flueforfang!
Det sidste du mangler nu, er et flueforfang. Et flueforfang til din fluestang kan variere meget i linetykkelse og brudstyrke. Det er derfor vigtigt du gør dig nogle tanker om, hvor store fisk og hvad forfanget skal kunne holde til. Flueforfanget er også ”spidsen” på din flueline, som er usynlig og forbundet til din flue.

Hvilken flueline skal jeg vælge som nybegynder?

Netop dette spørgsmål oplever vi tit vi bliver spurgt om og det kan vi sagtens forstå. Flueliner kan være svære at finde rundt i og derfor vil vi prøve at svare kort og præcist på det.

WF flueliner er det korte svar.

WF flueliner er den mest almindelige og alsidige flueline du kan vælge, det er den pga. letheden i at kaste en wf flueline og du behøver ikke skifte særligt meget rundt på denne flueline.

Som nævnt i wf flueline afsnittet, kan man få wf flueliner i forskellige densiteter. Men du kan altså nemt fiske mange typer af fiskeri, med den samme densitet og wf flueline. Derfor anbefaler vi at du starter med en wf flueline, indtil du er mere rutineret og har lyst til at udfordre sig selv mere.

God rådgivning og hurtig levering

Vi har nogle af de mest, hvis ikke MEST kompetente medarbejdere i vores butik i Odense SV. Derfor er du sikker på altid at få god rådgivning, vi ved godt flueliner kan være svært at finde rundt i. Men vi vil prøve at gøre det let spiseligt for dig, så du får netop den flueline der passer til dit behov.

Derudover bestræber vi os på at levere din flueline hurtigt, derfor har vi 1-3 hverdages levering og fri fragt over 499,-.

Så tøv ikke med at hive fat i os, vi hjælper dig gerne med valget af flueline og alt andet grej.