Powerbait

Viser et enkelt resultat

Powerbait

Når du hører ordet “Powerbait” så tænker du helt sikkert på put & take og fleks på klingen – Hvilket også er helt korrekt!

Powerbait er super anerkendt og effektivt til de danske put & take og mere specifikt ørredfiskeriet. Powerbait fra Berkley kommer i mange forskellige smage og farver, hvilket gør det så alsidigt og effektivt. Derudover kan du få flydende eller synkende powerbait, som også gør det muligt at fiske powerbaiten på forskellige måder.

Hvordan fisker jeg med Powerbait?

Den mest traditionelle måde at fiske med powerbait på, er med en prop eller flåd. Du kan også fiske powerbaiten på bunden, hvor du så vælger en powerbait der flyder. Du kan også vælge noget helt fjerde, f.eks. at fiske powerbait med bombardaflåd. Så kan du fiske større områder af og præsentere powerbaiten aktivt i stedet for stationært.

En anden klar fordel er, at powerbait er en dej. Derfor kan du forme den som du har lyst og få den til at ligne det som du mener er mest effektivt. Du kan efterligne orme, eller lave en form som bevæger sig anderledes eller lokkende i vandet.

Hvilken krog skal jeg vælge til powerbait fiskeriet?

Du kan bruge både enkeltkroge og trekroge, det kommer an på din egen præference. Derudover kan du få kroge med en lille fjeder på, som gør det lettere at få din powerbait til at sidde fast og blive på i længere tid.

Tænk på om det er nødvendigt med en trekrog, da det nogle gange kan skade fiskene mere.

Har du brug for hjælp eller vejledning i valget af powerbait?

Vi står altid til rådighed og hjælp, enten online eller i vores butik i Odense SV. Vores kompetente medarbejdere har mange års erfaring indenfor fiskeri, derfor er vi sikker på vi nok skal kunne pege dig i den rigtige retning.

Derudover så ligger vores butik kun 1 minut fra motorvejen – Magnoliavej 7, 5250 Odense SV.