Myggemiddel- og spray

Viser alle 2 resultater

Hvornår er der flest myg i Danmark?

Der findes ca. 1.600 forskellige myggearter i Danmark, men heldigvis er det kun ca. 30 af disse, der stikker. Arterne der stikker kaldes stikmyg

Myggenes summen begynder allerede så småt i maj og slutter, når sommeren går på hæld i august eller september.
Mængden af nedbør (kombineret med varme) kan, især i forbindelse med skybrud, give en voldsom stigning i mængden af myg, da æggene vokser og udklækkes hurtigere i varmt og fugtigt vejr. Omvendt kan et knastørt og solrigt forår gøre kål på langt de fleste myg og forhindre æggene i at blive udklækket.
Fordi vejret har så stort indvirkning, kan der, fra år til år, være stor forskel på, hvor slemt (eller godt) et myggeår bliver

Kun hunmyggen stikker

Der er ikke kun forskel på de forskellige myggearter i Danmark. Der er også en ret stor (og væsentlig) forskel på han- og hunmyg. I forbindelse med myggens formering, og artens overlevelse, opstår behovet for et blodmåltid – hos hunmyggen vel at mærke. Hun har brug for blod for at kunne modne sine æg, og derfor er det kun hende, og altså ikke hanmyggen, der stikker.

Hanmyggen kan faktisk slet ikke stikke dig og suge blod, for hans snabel er kortere end hunmyggens og dermed ikke lang nok til at trænge igennem huden. I stedet lever hanmyggen udelukkende af sukkerholdige sager, bl.a. saft fra frugter og den søde nektar fra blomster.

Derfor klør og svier et myggestik

Selvom du er grundigt forberedt og tager dine forholdsregler, vil det unægtelig ske, at du redder dig et myggestik eller flere i løbet af sommeren. Og det kan mærkes.
Det, der helt præcis sker, når en myg stikker dig, er, at den enten kradser i din hud for at få adgang til blodet, eller den skærer et lille hul, som den suger fra.
Når myggen så sætter sig til bords, er den ikke særlig interesseret i, at dit blod skulle gå hen og størkne. Derfor benytter myggen nogle enzymer og proteiner i deres spyt, som de sprøjter ind i din hud, så dit blod strømmer, så længe myggen suger.
Så snart din krop opdager disse enzymer, reagerer den ved at danne antistoffer for at beskytte dig, og det er på grund af disse histaminer, som kroppen frigør, at du oplever den kløende eller sviende fornemmelse efter et myggestik.
Faktisk er det en allergisk reaktion, og derfor vil vi også reagere forskelligt. Nogen reagerer måske slet ikke, mens andre oplever, at stikket hæver eller svulmer voldsomt op. Hos nogen kommer reaktionen med det samme, mens den hos andre kan være flere dage forsinket.

Tips til at undgå myggestik

Uanset hvor meget hunmyggen har brug for vores blod, vil de fleste af os nok helst være foruden – især når vi er på tur og opholder os udendørs mere eller mindre hele døgnet.
Der findes mange husmoderråd til at undgå myggestik: tobak, hvidløg og b-vitamin eksempelvis 😊

Det absolut mest effektive er at dække sig til så myggen ikke kan stikke igennem!
Dæk huden til. Tag de lange bukser, den langærmede skjorte og de lange strømper på – især om aftenen.
Tag løst tøj på. Myg har sværere ved at nå ind til huden og stikke dig, hvis du har løstsiddende tøj på fremfor noget tyndt og tætsiddende tøj.
Vælg tætvævede materialer. Jo mere tætvævet, stoffet er, jo mere myggesikkert er det. Fjällrävens G-1000 materiale, der er en blanding af bomuld og polyester, er f.eks. ganske myggesikkert, fordi det er så kraftigt.
Brug midler mod myggestik, der er købt i Danmark og dermed godkendt af Miljøstyrelsen.
Find myggenet og myggespray til din kamp mod de flyvende bæster

Myggemiddel

Myggemiddel har været kendt i mange år og er effektivt når det er godt! Der findes et utal forskellige midler på markedet – nogle er meget effektive og andre mindre.
DEET er en giftig substans, der påvirker nervesystemet hos insekter og pattedyr, hvilket gør DEET-baserede myggemidler til det mest effektive forsvar mod myg, insekter, bidende fluer, knot og flåter.
I Danmark er det tilladt at sælge og købe visse godkendte produkter, hvor koncentrationen af DEET er højst 40%. Brug midler med høj koncentration af DEET med forsigtighed! Insektmidler, der indeholder DEET, er effektive, men da DEET er et giftstof, anbefaler vi altid, at du bruger disse midler med omtanke.
Brug derfor myggemidler med DEET, når det er nødvendigt, og kun i en begrænset periode, hvor alternativet med ikke at bruge det er langt mere skræmmende.

Lidt om de forskellige myg

Skov- og strandengmyg:
Skovmyg og strandengmyg er de myg, der normalt generer os her i Danmark og resten af det nordlige Skandinavien. Selvom der findes omkring 20 forskellige arter, oplever vi dem stort set ens, når de summer rundt i skove, parker og haver og irriterer os med kløende myggestik primært i juni og juli. Jo mere nedbør der er om foråret og sommeren, desto flere skov- og strandengmyg vil der være. Vand og regn er nødvendige for hunmyggen til at lægge sine op til 1000 æg i små vandhuller. Hvis det også er varmt, vil æggene vokse og klække hurtigere, og så vil summen virkelig tage til.

Husmyg:
Husmyg er de største myg, vi har herhjemme, og de kan let genkendes på de hvide ringe på deres ben. På grund af deres størrelse suger husmyggene en betydelig mængde blod og kan efterlade temmelig store myggestik på både mennesker og dyr.

Sumpmyg:
Det kan være svært at se med det blotte øje, men sumpmyggen er en lille, lysebrun og pjusket myg, der faktisk kan leve under vand. Den borer sit ånderør direkte ind i luftkarret på vandplanterne og får ilt den vej. Sumpmyggen findes især i store sværme omkring større søer eller vandløb, hvor de kan dominere et helt område.

Fuglemyg:
Fuglemyggen er egentlig ikke en myg, du behøver at bekymre dig om, da den sjældent stikker mennesker, som navnet antyder. Desuden har bestanden af fuglemyg været kraftigt reduceret siden 2015.

Malariamyg:
Vi har faktisk flere arter af malariamyg her i Danmark, og især den lille malariamyg er ret almindelig over hele landet. Det kan dog være svært at skelne mellem malariamyggen og andre myggestik, men det er ikke så vigtigt, da den danske malariamyg ikke er farlig. Heldigvis har malaria været udryddet i mere end 100 år. I mere tropiske dele af verden er det dog en anden historie, men det vil vi vende tilbage til, når vi taler om myggemidler.

Mitter:
Mitter er de små djævle, der danner flyvende sværme og er næsten usynlige, når de beslutter sig for at tage ophold i dit hårgrænse, hvor de bider dig. De sætter sig typisk der, fordi de ikke tåler sollys. De er ret vedholdende og kan fortsætte med at bide i op til 30 minutter, efter du er gået ind i teltet eller huset igen.

Knoter (kvægmyg):
Knoter findes overalt på den nordlige halvkugle og er velkendte for mange, der har været på ferie i Sverige, Norge eller finland om sommeren. Knoter stikker ikke! De bider! De bliver tit forvekslet med små fluer, der sværmer omkring i april og maj tæt på dyr (og igen i september, hvis der er Indian Summer). Mennesker har derfor størst risiko for at blive bidt af disse irriterende insekter, hvis de opholder sig i nærheden af kvæg eller f.eks. går rundt i sumpede enge og løvskov og roder i visne blade.