Danmarks mindst tekniske skydebane!

Indskydning af riffel på Fyn.

Skydebanen

Vores skydebane er anlagt med ét fokus - at eliminere alle mulige fejlkilder og alle årsager til tvivl.
Vi skyder på papirskiver, i meterrør og bruger sand og gummigranulat som kuglefang - præcis som i gamle dage! Det ved vi virker - hver gang!

Vores skydebane er anlagt og testet efter alle kunstens regler!

Du kan skyde både stående og siddende på vores baner og med både håndvåben, salonvåben og jagtrifler. Vi har ingen begrænsninger på kaliber på 100 meter banerne.

Vores skydebane indeholder:

• 2x100m riffelbaner

• 1x 10, 15, 20 eller 25m variabel pistol, salonriffel eller luftvåbensskydebane.

Du booker tid på vores via vores bookingsystem på www.fynsskydebane.dk eller i butikken.
Tryk på knappen herunder og du bliver ført direkte til tidsbestilling på www.fynsskydebane.dk.

Book tid

"Danmarks mindst tekniske skydebane"

100m baner og en variabel bane

100 meter baner

Vores to 100 meter baner er til indskydning af rifler. Der kan skydes stående over skydestok på den ene bane eller siddende ved bord med fast anlæg i skydebænk på begge baner.

Skydeskiverne er af papir og monteret så du let kan køre en ny skive frem. Du skal blot dreje på knap der er placeret ved standpladsen.

Kuglefanget på disse baner er 2 meter sand, 10mm stål og 20 cm beton - og derefter masser af jord. Anlægget der dermed sikret på alle tænkelige måder.

Skyderørene er 100 cm i indvendig diameter og alle spekulationer om tryk, ballistik og eventuel påvirkning af projektil bør dermed være udelukket. For en sikkerheds skyld har vi testet dette med mere end 10 forskellige rifler i forskellige kalibre og vi tør godt udlove 6 flasker god rødvin til den, der påviser afvigelser imellem vores skydebane og en udendørs skydebane.

Der er opsat kameraer ved skydeskiverne så du let kan se dine træfpunkter på skærmen ved standpladsen.

Der er ingen kaliber begrænsning på disse 2 baner så du kan skyde med alt fra 17hmr til store tunge magnumkalibre.

Variabel bane

På vores variable bane kan du skyde på 10, 15, 20 og 25 meter.

Denne skydebane fungerer med kabeltræk. Du monterer en skydeskive og trykker derefter på knappen med den ønskede skydeafstand.

Banen er godkendt til både siddende og stående skydning med både riffel, revolver og pistol. Den er ekstremt velegnet til indskydning af salon- og luftvåben. Pistolskytter kan afprøve deres våben både siddende og stående på banen.

Skyderøret er 100 cm i diameter og kuglefanget består af 80cm gummigranulat, 10mm stål, 20 cm beton og derefter masser af jord.

Priser og tilvalg

Herunder finder du priser på baneleje og indskydning.

Leje af skydebane

Hvis du har brug for at skyde dit våben ind, så kan du booke vores skydebaner.

12 minutter = 100,-

60 minutter = 350,-

 

Hjælp til indskydning

Vi tilbyder også at hjælpe med at skyde din riffel ind. Du kan enten vælge at få en vilkårlig jagtmedarbejder eller bøssemageren med på skydebanen.

Priserne er følgende:

100,- pr. 10 min.

Indskydning af riffel

Vi indskyder gerne din riffel for dig, det eneste du skal gøre er at aflevere og hente din riffel igen.

Pris for indskydning = 500,-

Du kan også læse mere om indskydning af riffel, ved at klikke på knappen herunder:

Indskydning af riffel

Vi har eget våbenværksted i butikken og kan foretage næsten alle former for reparationer af både håndvåben, luftvåben, haglgeværer og rifler.

Oplever du i forbindelse med skydning på vores baner er hjælpen dermed lige rundt om hjørnet. Flere af vores medarbejdere kan hjælpe med indskydning og småjusteringer og resten kan vi klare på værkstedet.

Du booker tid på vores via vores bookingsystem på www.fynsskydebane.dk eller i butikken. Tryk på knappen herunder og du bliver ført direkte til tidsbestilling på www.fynsskydebane.dk.

Book tid

Anlæggelsen af skydebanerne

De tre skydebaner er anlagt under parkeringspladsen og blev forhåndsgodkendt af politiet i sommeren 2021 inden arbejdet startede.

De to 100 meter baner løber parallelt og går under hjørnet på Jem & Fix. Den variable bane slutter ved den første indkørsel til parkeringspladsen på Magnoliavej.

Ved anlæggelsen var vi derfor nødt til at grave det meste af parkeringspladsen op. Hullet til 100 meter banerne var 100 meter langt, 3 meter dybt og 10 meter bredt og mængderne af jord, der skulle transporteres væk var temmeligt stort.

Da vi stillede krav om papirskiver er selve skiveanlægget designet og bygget i samarbejde med lokale håndværkere.

1400m2 Jagt og Fritid

Vores 1400 m2 store butik i Odense SV har alt hvad du skal bruge hvad enten du går på jagt, fisker eller bare godt kan lide at være i og bruge naturen, men først og fremmest har vi tid til vores kunder – også selvom der ikke skal handles.

Så kig endelig forbi butikken – kaffen er varm 🙂

...og så ligger vi kun ét minut fra afkørsel 52.

Find butik