SCANJAGT FUSIONERER MED ODENSE JAGT & FRITID
Ny hovedaktionær - Hans Jensen
Efter nogle temmelig heftige år med ombygning og vækst på den positive side og en større omstrukturering på den mere udfordrende, er det fantastisk at kunne offentliggøre, at butikken nu får Hans Jensen som ny direktør og hovedaktionær.
Hans har drevet Scanjagt i Otterup de seneste år og sammensmeltningen af de to butikker vil sikre ny viden og nye vinkler på dagligdagen og selvfølgelig også et større og bredere sortiment.
Alle Scanjagts aktiviteter flyttes til Odense Jagt & Fritid på Magnoliavej samtidigt med, at butikken i Otterup lukker.
Vi er alle absurd glade for denne løsning som på alle måder sikrer, at vi kan fortsætte den positive udvikling butikken har været igennem de seneste år.
Vi glæder os allerede til at komme i gang med næste skridt på rejsen!
1400m2 Jagt og Fritid
Vores 1400 m2 store butik i Odense SV har alt hvad du skal bruge hvad enten du går på jagt, fisker eller bare godt kan lide at være i og bruge naturen, men først og fremmest har vi tid til vores kunder – også selvom der ikke skal handles.
Så kig endelig forbi butikken – kaffen er varm 🙂
...og så ligger vi kun ét minut fra afkørsel 52.