Havørredfiskeri

Havørreden er en af de fisk, som vi i butikken elsker at udveksle historier om.

Havørredfiskeriet på Fyn

 Fyn, med sin smukke kystlinje og varierede terræn, tilbyder en enestående oplevelse for lystfiskere, der søger efter den majestætiske havørred. Med adgang til både brakvand, fjorde og åbent hav, er Fyn en drømmedestination for havørredentusiaster.

Uanset om du er en erfaren sportsfisker eller nybegynder, byder Fyn og Danmark generelt på et væld af muligheder for at fange den eftertragtede havørred. De danske farvande er kendt for deres sunde bestande af havørred, der trives i de rene og velbevarede habitater.

På denne side vil vi guide dig gennem alt, hvad du behøver at vide for at optimere dit havørredfiskeri på Fyn. Fra de bedste fiskesteder og tidspunkter på året til de mest effektive agn og teknikker - vores mål er at hjælpe dig med at opnå den ultimative havørredoplevelse!

Book en fiskeguide

Det kan virke uoverskueligt som nybegynder, at tage hul på havørredfiskeriet - men det behøver det nødvendigvis ikke at være.

Uanset om du er spinnefisker eller fluefisker, nybegynder eller rutineret - kan Isak eller René hjælpe dig i gang med havørredfiskeriet.

Hvad end dit formål måtte være f.eks. at finpudse teknikken, lære mere om havørredfiskeriet, eller blot at komme i gang eller noget helt fjerde - så kan vi hjælpe dig.

Vi tilbyder fluekastekurser med René Gerken og også guidede spinneture.

Læs mere om hvem de er, hvad de kan og se ledige datoer via knappen herunder:

BOOK EN GUIDET TUR

René Gerken

Hvor skal jeg og kan jeg fiske på Fyn?

Det er et af de spørgsmål som vi får rigtig ofte - og det kan vi godt forstå.

Det korte svar er, at Fyn byder på virkelig gode muligheder for fremragende havørredfiskeri.

Havørred Fyn har lavet et virkeligt gennemarbejdet kort, som både findes online men også som en app. Her kan du se alle de kendte fiskespots langs de fynske kyster, men det fede ved kortet er, at du kan læse om det enkelte spot og se billeder af de enkelte spots fra luften.

Du er selvfølgelig også velkommen til at besøge os i vores butik på Magnoliavej 7, 5250 Odense SV.

Kortet indeholder i alt 117 fynske fiskespots, som der også er afbilledet på plakaten herunder.

Du kan også via nedenstående knap, klikke dig direkte ind på Havørred Fyns interaktive kort - hvor du kan læse og se billedet af de enkelte fiskespots.

117 Fine Fynske Fiske Spots

117 Fine Fynske Fiskepladser - Bog

117 Fine Fynske Fiskepladser findes også som en fysisk bog, hvor du netop kan læse meget mere om fiskepladser, parkeringsforhold, teknikker, billeder, inspiration, historier og meget mere.

Bogen er baseret ud fra erfaring fra nogle af Danmarks bedste havørredfiskere og findes både i en dansk, tysk og engelsk udgave.

Bogen 117 Fine Fynske Fiskepladser kan helt sikkert give dig en god allround forståelse og viden omkring havørredfiskeriet på Fyn.

Du kan købe bogen ved at klikke på knappen herunder, eller besøge vores butik på Magnoliavej 7, 5250 Odense SV.

KØB BOGEN

Catch & Release - René Gerken

René Gerken har tidligere lavet en artikel omkring Catch & Release fiskeriet, altså hvor du sætter det ud igen som du fanger. Herunder får du en artikel, hvor du kan lære lidt om hvordan du skal håndtere en havørred - som du ønsker at sætte ud igen.

"Jeg kan huske, da jeg lige var startet på mit havørredfiskeri, at alt hvad jeg fangede, som var over målet, tog jeg med hjem. Nogle dage fangede jeg 5-7 fisk, og ofte var jeg ude flere gange om ugen. Dette blev til mange fisk om ugen, og jeg kunne se at jeg ikke kunne følge med til at spise alle disse fisk. For mig var der ikke andre muligheder end at tage fiskene med hjem; det var bare sådan det var. Efter jeg begyndte at få mere indsigt i fiskeriet, begyndte jeg også at udvælge mine fisk, som jeg ville have med hjem.

Nu begyndte jeg lige pludselig at sætte en del fisk ud, som enten var for små, for tynde, farvede fisk og hvis jeg havde mange i fryseren, havde jeg jo heller ikke brug for flere. I begyndelsen vidste jeg ikke bedre, og jeg tog bare fisken med op på land, hvor den rullede sig i tang og sand, for derefter at sætte ud havørred ud igen. Jeg skulle også have billeder af fisken, hvor fisken var over vandet i flere sekunder, før jeg satte den den ud. Jeg brugte net med knuder, selv på de små fisk, og jeg tænkte overhovedet ikke over hvilken temperatur som var i vandet eller i luften. Var det 20 grader i vandet, eller var det 2 grader, jeg fightede fisken i lang tid, og holdte den over vandet i lang tid. Ikke mindst klemte jeg også ofte fisken, jeg måtte jo ikke miste den, eller havde jeg fingrene inde i gællerne på den, uden at tænke over dens ve og vel.

I dag kan jeg godt se, at jeg var gal på den. I dag tager jeg næsten ingen fisk med hjem, og de jeg fanger sætter jeg nænsomt ud igen. Mange af mine venner spørger mig altid hvorfor jeg ikke tager nogen fisk med hjem, og dertil svarer jeg, at det giver en hvis tilfredsstillelse at sætte fisken ud igen, så den har en chance for at komme op i åen og gyde.

Mange har den filosofi, at alle fisk skal med hjem, da de nu har brugt penge og tid på denne havørred, og de vil gerne have noget spise. Hvis man kigger ud over Danmarks grænser, er Catch and Release ofte en regel, som man skal følge hvis man vil fiske, og her kunne vi godt lære lidt."

 

Her får du også nogle konkrete guidelines fra René, som øger havørredens chance for at overleve.

 

• Fight fisken hurtigt, hvis du fisker i meget varmt vand om sommeren, eller meget koldt vand om vinteren. • Fugt hændende inden du rører ved fisken. • Hvis du vil bruge net, skal det helst være knudeløst og posen lavet i gummi. • Hold fisken under vand i så lang tid som muligt. • Sæt aldrig dine fingre ind i gællerne. • Hav altid en peang eller lign. på dig. • Hvis fisken er kroget dypt, så klip linen. • Hold altid kameraet klar, så du ikke skal bruge 5 min på at finde det. • Hvis du vil tage et billede af fisken, prøv såvidt muligt at holde fisken i vandet med begge hænder. • Hold aldrig en fisk kun i halen.  

Besøg os i vores butik

Vores 1400 m2 store butik i Odense SV har alt hvad du skal bruge hvad enten du går på jagt, fisker eller bare godt kan lide at være i og bruge naturen, men først og fremmest har vi tid til vores kunder – også selvom der ikke skal handles.

Så kig endelig forbi butikken – kaffen er varm 🙂

...og så ligger vi kun ét minut fra afkørsel 52.

Find butik